I Frans af Assisis fodspor

skatten. Du oplever at have fundet noget dyrebart, som du aldrig kan miste.

– Så ville jeg sige: Gør regelmæssigt plads til lidt stilhed i dit liv, og begynd at lytte til, hvad du inderst inde ønsker. Lyt kun til dig selv, ikke til andre. Lyt til det, der råber i dig selv. Gå længere ind i stilheden, selv om der er uro i den, og lyt til det, du synes er rigtigt, og som føles godt. Husk, at der ikke er noget i vejen med den måde, du lever på i dag, og det, du hidtil har valgt, men du skal vide, at der findes noget andet. Måske ønsker du det, måske ikke. Og hvis du vil vælge noget andet, skal du ikke gøre det som protest eller reaktion. Gør det med hjertet.
Vascos stemme havde en blød klang, som om ordene blev båret frem af en omsorg, af en accept, af en dyb medmenneskelighed.
– Vil det sige, at der virkelig findes en anden rigdom gemt et sted, en skat? spurgte jeg.
Vasco nikkede og smilede. Han sagde:
– Mm … men der kræves noget for at finde den, et engagement, en investering. En nysgerrighed. En søgen. En jagt. Der er flere grunde til, at den kaldes en skat. Den er skjult for det almindelige øje, gemt bag ved det synlige. Du må lede, hvor ingen andre leder, ikke lade dig distrahere af overfladen, men følge tegn og mærkelige spor. Skatten er gemt i en skatkiste: hjertet. Du vil mærke det, når du nærmer dig … Når du åbner låget, er du ikke længere i tvivl: Her er den. Dette er skatten. Da ved du: Denne perle er uvurderlig. Netop sådan opleves det at finde

Du kan tænke på, hvad der får dig til at føle dig opstemt, engageret, opildnet, entusiastisk, strømmende glad. Du kan godt lave en liste. Husk at hjertet ikke er det samme som følelserne, selv om der er et nært slægtskab mellem dem. Du kan føle meget, men alligevel ikke være i kontakt med dit hjerte