Lydbogen er indlæst af forfatterne selv.

Få værktøjerne til at undgå de evige kampe og frustrationer, når børnene spiser for lidt, for meget, forkert eller spiseforstyrret, og giv dem et naturligt forhold til mad.

Hvad stiller man op, når familiens måltider har udviklet sig til en kampscene, der dræner alle parter for energi? Når børnene snerper læberne sammen ved synet af fisk og grøntsager og de andre sunde sager. Eller hugger maden i sig og spiser meget mere, end de egentlig har brug for. Forsøger man som forælder at styre børnenes spisning, ender det ofte med sure miner – eller dårlige, kortsigtede løsninger i desperation for at redde stemningen omkring spisebordet. F.eks. bestikkelse: Hvis du spiser din broccoli, skal du nok få en is bagefter.

Ifølge forfatterne til denne bog lider alt for mange danske børnefamilier af madstress. Som forælder føler man sig magtesløs og skyldbetynget, fordi man så gerne vil have sunde børn. Men man risikerer let at falde i en af de mange fælder, som får madstressen til at accelerere. Især hvis man selv har et problematisk forhold til mad. Forfatterne har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag primært med adfærdspsykologi og vaneændringer. Og de er begge to forældre og kender udfordringerne ved middagsbordet.

”Motivationen til at skrive bogen opstod, fordi vi var bange for, at vores egne børn skulle komme til at bruge alt for mange mentale kræfter på sundheds- og slankeræset. Vi vil så gerne hjælpe dem og andre børn med at forblive i lykkelig uvidenhed om ligegyldige og uopnåelige sundhedsidealer og dermed skåne dem for den madstress, som de fleste voksne tumler med. Det gælder om at lære sine børn at elske al slags mad, både broccoli, fisk og chokolade, så det bliver ubesværet og naturligt for dem at spise lidt af det hele. Og det findes der heldigvis gode metoder til,” lover de.

I Madro viser de vejen ud af de typiske madfælder med effektive strategier til at inspirere sine børn til at turde smage og lære at kunne lide madvarer, de plejer at afvise, bl.a. ved at appellere til deres legelyst, nysgerrighed og kreativitet.

Anne Gaardmand