JP/Politikens Forlag

Jeg havde et barn, jeg havde en kone. Hvordan skulle jeg kunne bære dem gennem livet, når jeg ikke vidste om jeg kunne bære mig selv?

Han havde et af disse navne med bindestreg, der bebudede at han fik et langt liv uden bekymringer og med masser af solbeskinnede runder på golfbanen.

Bente åbnede sit vindue, tændte en cigaret og stirrede på gløden, mens hun prøvede at stykke det hele sammen. Fandens til rod, og det var ikke blevet nemmere, siden hun havde mistet forbindelsen til Ed

Hun var også helt forgabt i ham, hvilket var ret smigrende, selv om det betød, at han i løbet af den forgangne uges tid havde fået mindre søvn end en nybagt mor til koliktvillinger.

»Kristine er bare fantastisk.

øs.«

»Ja, ikke! Hvad var det, du ville

Sådan noget dér ville hun aldrig gå i.«

helst være i fred. Jeg har en kammerat, der kender en. Han skred fra kone og børn

Vi initierede tillige en kortlægning af interessenter under Bulbjergs begravelse for ganske nylig.

Men det er ikke tapperhed; jeg har ikke noget valg. Jeg vågner og lever mit liv. Er det ikke det samme med dig?”