«Af Ymers lig skabte guderne himlen og jorden. Kødet blev til muld, knoglerne til fjelde og blodet til alverdens have og floder. Hovedskallen løftede de op over det hele som himmelhvælving, og under den blev de fygende gnister fra Muspelheim sat fast som stjerner til at lyse over jorden. Mere lys kommer der dog fra solen og månen, som kører i deres vogne hen over himlen ad baner, guderne har fastlagt. På den måde er der blevet sat skel mellem dag og nat.»

Ligesom alle andre folkeslag havde vore fjerne forfædre deres forestillinger om, hvordan verden blev til, og hvem der siden befolkede den. Heldigvis er deres fortællinger om kloge og kampglade guder, træske og trolddomskyndige jætter, håndsnilde dværge og uhyggelige monstre som Fenrisulven og Midgårdsormen bevaret. Og de er lige så medrivende og spændende i dag, som da de første gang blev fortalt for mange århundreder siden.

Knud Pedersen