Politikens Forlag Nonfiktion

der er tre primære bagvedliggende årsager til, at nogle af os grubler mere end andre: Den første er, at vi ikke er bevidste om, at vi grubler. Den anden, at vi ikke tror, vi selv kan kontrollere vores grublerier, og den tredje, at vi er overbeviste om, at vores grublerier hjælper os. Når vi konstant overvåger vores eget velbefindende og mærker efter, hvordan vi har det med det ene og det andet, leder vi os selv ind i en nedadgående spiral, der kan medføre og vedligeholde depressive symptomer som tristhed og energiforladthed. Det gælder også, selvom vi forsøger at tænke rationelt, positivt eller omsorgsfuldt over for os selv. Al håndtering af tanker skaber flere tanker. Som Wells siger: Man kan ikke overvinde et overtænkningsproblem ved at tænke mere eller tænke ’rigtigt’ – kun ved at tænke mindre.

Gennem tusinder af år har menneskets krop udviklet evnen til at hele sår og knogler efter rifter og brud. Vi lærer alle tidligt i barndommen, at det blødende knæ efter styrt på cyklen ikke fortsætter med at bløde resten af livet. Det kureres på forunderlig vis, uden at vi selv gør alverden for det – og det går forholdsvis hurtigt. Men hvis vi piller, kradser og gnubber i såret, læges det ikke. Tværtimod risikerer vi at gøre det hele værre ved at skabe infektion og arvæv.
Det samme sker i vores psyke, viser Wells og Matthews’ forskning. I tiden efter en ubehagelig eller en ulykkelig oplevelse som for eksempel en skilsmisse, en ulykke eller en fyring vil tankerne naturligt kredse om denne oplevelse. Oplevelsen vil dukke op i vores bevidsthed i form af tanker og billeder igen og igen mange gange dagligt. Det er også naturligt, at tanker og følelser vil være negative og domineret af sorg, frygt, tristhed, skuffelse og måske vrede. Umiddelbart efter den dårlige oplevelse vil psyken bløde, svie og gøre ondt – nøjagtig som knæet, hvor huden er skrabet af. På samme måde som vores knæ heler, hvis vi undlader at pille i såret, vil vores sind hele, hvis vi undlader at dyrke følelserne ved at gruble over dem. Tanker, billeder og impulser besøger os kortvarigt, men forsvinder igen, hvis vi ikke griber fat om dem, undertrykker dem eller på anden måde forsøger at håndtere dem. De hober sig ikke op i en sindets rygsæk. Men passerer i stedet som sandkorn gennem en si.

Hvis vi bruger alle vores mentale kræfter på at gruble, risikerer vi at holde de triste tanker i live og gøre humøret endnu ringere. Derfor er det bedst at lade tankerne være. Vi skal ikke forsøge at tvinge dem væk, blot passivt observere tankestrømmen.
Det er ikke mængden af ubehagelige oplevelser og negative tanker i sig selv, der fører til depression. I stedet fandt de, at et opmærksomhedssyndrom, som de kaldte The Cognitive Attentional Syndrom (CAS), på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom, var den primære årsag til alle psykiske lidelser, herunder depression.