Sarina Bowen

t slukker han lyset og begynder at klæde sig af.

Der findes et citat, som min mor engang malede på en keramikplatte. Kærlighed er venskab med ild i. Jeg forstår det godt nu.

Men at bede Blake om at beholde bukserne på er som at bede en hund om ikke at slikke sine kugler,

Så bøjer han sig ned og løfter sin lille datter op på hoften. Hun lader begge arme glide rundt om hans hals og lægger sin bløde kind mod hans nøgne skulder.

Pop, pop! Det er lyden af begge mine æggestokke, der eksploderer.

Benito så sig omkring bordet. „Professionelle ishockeyspillere?“

„Jep,“ sagde O’Doul.

Benito

Vi gav den søvnige baby til mormor, der takkede Dave høfligt og kørte hjem med hende

Og hvorfor har jeg spildt så meget tid på at håbe, at han ville hjælpe mig? Jeg skaffede mig selv decemberjobbet bare ved at ringe til instruktøren på The Public Theater. Men filmfolk var sværere. Det var svært at vide, hvem der trak i trådene, medmindre man kendte nogen, der kendte nogen.

„Der er masser af managere,“ siger jeg langsomt. „Jeg må i gang med at sondere lidt og finde ud af, hvem der er velanset. Som om jeg lige trænger til et nyt projekt. En af grundene til, at jeg har holdt Bob ud så længe, er, at det er hæsligt at skifte. Og vil du høre noget sjovt?“

„Ja, hvad er det, der er sjovt?“ spørger DJ.

„Min ældste bror er manager.“

„Ham, der ikke sender julekort?“

„Ja, godt husket. Rick var lige begyndt, da min far døde. Men jeg hører, at han er ret god til det.“

„Så …“ DJ stiller det indlysende spørgsmål. „Skal han så ikke være den første, du ringer til? Hvad har du at miste?“

„En hel masse,“ flyver det ud af munden på mig, før jeg når at tænke mig om. DJ’s øjne er som to store spørgsmålstegn, så jeg er nødt til at forklare. „Okay, du har en bror og en søster, der elsker dig, ikke sandt? Jeg har tænkt på at ringe til Rick. Men hvis han siger: ’Jeg har ikke tid,’ eller ’jeg har ikke plads til flere klienter …’ Ååh. Det har jeg ikke lyst til at høre, okay? Det er nemmere bare at ringe til en fremmed, end det er at høre min egen bror sige, at han ikke vil hjælpe mig op af et hul.“

DJ får et mildt udtryk i ansigtet. „Stump, altså, indimellem glemmer jeg det.“

„Glemmer hvad?“

Han rejser sig fra sin stol og kommer over til min. Den er egentlig ikke stor nok til os begge to, så jeg flytter mig, så han kan sætte sig, hvorefter jeg planter mig på skødet af ham. DJ lægger armene om mig. „Du er fantastisk, og jeg glemmer, at der findes mennesker, som ikke lægger mærke til det. Hvis du har en bror, som ikke vil tage telefonen, når du ringer, så er det ham, der går glip af en masse.“

Jeg læner mig op ad DJ og føler mig pludselig helt udmattet. „Det er sødt af dig at sige det, især efter at jeg har slæbt dig med til den hæsligste aften. Glem, at han tog mig på brysterne. Der var også dér, hvor vi pludselig skulle koge suppe på mit katastrofale onenightstand.“ DJ svarer ikke lige med det samme, så jeg vender mig om for at se hans ansigt. Han ser eftertænksom ud.

Jeg har glemt alt om min paparazzo-nemesis.

Men jeg havde valget mellem at gøre dét eller at flegne fuldstæ

ikke nogen stor frierihistorie. Beklager. Han friede, da vi vågnede om morgenen på hotellet,“ hvisker hun. „Vi lå bare der og lyttede til bølgerne, der skyllede op på stranden