Jo Nesbø

“Javist,” sagde Rakel på en dårlig linje fra Moskva, tæt fulgt af et smældende ekko: “ … isst.”

Badet lukkede snart.

HEADHUNTERNE

SØNNEN

BLOD PÅ SNEEN

MIDNATSSOL

“Tak,” sagde Harry.

“Træsko

Han kigger på Haglebu-elven.” Det var Alf, der svarede. Svigersønnen var kommet hen til dem. Han stod og vippede på hælene med hænderne i de store lommer på den lange skydevest af skind, som han altid havde på, når han var på arbejde. “Vi satt

kamera for at se, om der er kommet billeder på. Hvis du vælger denne her lidt dyrere model, vil du modtage en sms på din telefon, hver gang det har t

Allerede dengang var han – som altid, når han blev seksuelt opstemt – begyndt at stamme lidt. Det var ikke et tegn på, at han ikke havde kontrol over sig selv, tværtimod, det var kun dopamin. Og en bekræftelse

råbte jeg og greb fat om rebet en halv meter længere oppe, mens jeg samtidig fik slået det halvanden gang rundt om håndryggen.

“Det kaldes penge,” sagde Harry.

Da hendes mæcen til sidst forlod jer, var din mor en deprimeret, nedslidt og alkoholiseret kvinde, der ikke længere fik de roller, som hendes talent lagde op til.