Amor Towles

Med tanke på, at et menneske må bemestre sine omstændigheder for ikke at blive offer for dem, tænkte greven, at det var værd at overveje, hvordan man bedst gjorde dette, når man var blevet idømt et helt livs husarrest.

For pomp og pragt er sejlivede kræfter. Og rævelumske.

Hvor ydmygt bøjer de ikke hovedet, når kejseren trækkes ned ad trappen og kastes ud på gaden. Men efter stilfærdigt at have afventet det rette øjeblik komplimenterer de den nys udnævnte leder, mens de hjælper ham i jakken og foreslår, at en medalje eller to ville pynte på det hele. Eller de overvejer, efter at have serveret for ham ved en officiel middag, om en større stol mon ikke ville være mere passende for en mand med så stort ansvar. De menige soldater kaster måske nok det gamle regimes bannere på sejrsbålet, men snart efter lyder trompeterne, og pomp og pragt indtager deres plads ved siden af tronen efter endnu en gang at have sikret sig deres magt over historien og dens konger.

Mennesker er af natur så omskiftelige, så komplekse, så vidunderligt modsætningsfulde, at de fortjener ikke blot vores overvejelse, men vores genovervejelse – og vores urokkelige bestemmelse om at vente med at danne os et indtryk, indtil vi har oplevet dem i alle mulige forskellige situationer på alle mulige tidspunkter.