Bamse, Ole Opfinder og Lille Hopsa må rejse langt nordpå for at prøve at redde en opdagelsesrejsende, der er forsvundet på en fjern og farlig vulkanø. Eventyret byder på mange udfordringer, og undervejs skal de klare sig forbi både ulve, isglatte bjerge og krafthonning på afveje. Heldigvis får de hjælp fra en helt ny ven – Katja. Men er hun nu også til at stole på?