Da den 27-årige Thomas Kjems rejser ind i Iran i efteråret 2022, raser de historisk store protester mod regimet.
Han vil lave YouTube-videoer om landets gæstfrihed og unge iranere, men ender bag tremmer i det berygtede Evin-fængsel kendt for tortur og henrettelser.
De næste måneder går Thomas igennem sit livs mareridt – det gør hans familie i Nordjylland også. Ingen af dem aner, at Thomas er endt som en lille brik i et større geopolitisk drama.
Gennem Thomas' oplevelser får vi et unikt indblik i en ellers lukket verden bag murene i Evin.