I Hambros Allé 7-9-13 følger vi beboerne i nummer 7, 9 og 13 på Danmarks dyreste villavej - først gennem en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt.

Romanen tegner et skarpt og underholdende portræt af livet under overfladen i villakvarteret, hvor vi følger tre meget forskellige par. Der stilles skarpt på kærlighed, kønsroller, skilsmisse og magtkampe.

Hambros Allé er tilsyneladende topmålet af civilisation og overskud, men hvordan reagerer beboerne, når alt det trygge og velkendte forsvinder under dem som en lem i gulvet?

Hvad står de tilbage med, når økonomien og den behagelige hverdag ramler?

Hambros Allé 7-9-13 handler om seks menneskers udmattende kamp for det gode liv og om svigt og fortielse i de nære relationer.

OM FORFATTEREN
Lotte Kaa Andersen er freelanceskribent og bor i Charlottenlund med sin familie. Hambros Allé 7-9-13 er hendes debutroman.

ANMELDERNE SKREV
""Dette er den bedste danske roman jeg har læst i årevis. Den holdt mig vågen til 4 om morgenen, da jeg først var begyndt. Den handler om drømme, drift, livsløgne, identitet, overlevelse, at finde sine rødder og så er den skrevet med sjælden nerve og nærvær. Lotte Kaa Andersen er Danmarks nye Leif Panduro. Hvor har vi ventet længe på den."
- 5 stjerner, Iben Tranholm

"Denne fortræffelige debutroman (…) Der er ikke siden Christian Kampmanns forfatterskab skrevet så levende, så indsigtsfuldt om livet i pengearistokratiets gode selskab."
- 5 stjerner, Nordjyske

"Lotte Kaa Andersen har skrevet en skarp og empatisk roman. Sat med en præcision og en fortællelyst, der gør den til en fornøjelse at læse."
- 5 stjerner, Berlingske

"Hambros Allé 7-9-13 er et knivskarpt portræt af et miljø og en gruppe stræbsomme mennesker, som bliver taget med bukserne nede lige der, hvor de troede, de var urørlige. Lotte Kaa Andersen bør have et stort bifald for sin romandebut – og så håber vi, at hun skynder sig tilbage til skrivebordet og skriver nogle flere bøger!"
- 5 hjerter, Bogliv
Este audiolivro está indisponível
6:34:19
Detentor dos direitos autorais
Lindhardt og Ringhof
Ano da publicação
2016
Já leu? O que achou?
👍👎
fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)