"Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min."
Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup'en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans "The Freewheelin' Bob Dylan" ud. Rigtig nok var første sang Blowin' in the Wind.
Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.
