I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig
fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da
coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele
verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære
det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på
Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre.
Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som
trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og
uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede
en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv
og deres nærmeste.
Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet
mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet
og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed,
som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder.
Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under.
Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi
skal ruste os til en ny, usikker fremtid.
