da
Grátis

Danskerbingo: Franskbrød på hovedet og biljagt "gone wrong"

Ouvir no aplicativo
I dagens udsendelse starter vi med at høre lytternes dårligste entreer og iler hastigt videre til rottedrab og falske biljagter. Vi har også et skud public service med til jer ved at rette vores fokus på den nye finanslov - helt specifikt dronningens lønforhøjelse. Men frygt ej, for vi skal da også lige runde remoulade-misbrug og spille omvendt bingo.
Vores redaktør Henrik har haft en rimelig træls weekend, og den skal vi lige forevige i radioen. Han har nemlig lavet en meget uheldig entre til en fødselsdag, og vi leder derfor efter en, der har gjort ham kunsten efter. Vi snakker med Hans, der har lavet en uheldig vejrmølle ind i et klasselokale fyldt med fremmede, og Karoline ankommer til en temafest som den eneste udklædte.
Vi trækker en seddel ud af Bjørne Corydon og skal lede efter en kreativ rottefænger, der har set lidt for meget Tom & Jerry. Her får vi fat i Karsten, der har pulveriseret en rotte med 200-hardball skud.
På en sovjetisk ubåd er den øverstkommanderende sekunder fra at affyre en atommissil, da han forveksler nogle høje brag med tredje verdenskrig, og de ikke har forbindelse til at tjekke op på det. Vi leder derfor efter en dansker, der har truffet en rigtig dårlig beslutning, fordi de ikke har forbindelse. Her får vi fat i Anders, der har totalskadet en BMW i en falsk biljagt fordi nogle walkie-talkier ikke virkede, og så er der banjo til en gammel kending af programmet, hestehviskeren Jon.
Vores allesammens Dronning Daisy har fået lønforhøjelse. Er det fortjent? Selvfølgelig er det det, og helt ude af kontekst leder vi efter en dansker, der har fået en lønforhøjelse, de ikke har fortjent. Det finder vi ud af, at man åbenbart kan få ved at droppe ud af skolen og tage en enkelt kritisk vagt.
Dagens nyheder inspirerer os til at lede efter en dansker med et massivt forbrug af noget meget normalt - og det må man sige en liter remoulade om dagen er. Vi slutter dagen af med en omgang omvendt bingo, og der er stadig nogle lyttere, der ikke er helt med på reglerne.
Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
1:12:03
Ano da publicação
2020
Já leu? O que achou?
👍👎
fb2epub
Arraste e solte seus arquivos (não mais do que 5 por vez)