I 1800-tallet stod landskabet nord for Silkeborg over for en kæmpe forandring. Med skovle, udstyr og menneskelig stædighed blev åen gravet dybere, gjort smallere og tvunget ind i en mere lige kurs. Stenhøfder og dæmninger ændrede både vandets vej og livet omkring det. Det var begyndelsen på pramfartens tid – en epoke, hvor Gudenåen blev en arbejdsplads, en transportvej og et symbol på, at naturen kunne tæmmes.Medvirkende: Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Nicolaj Thomassen, biolog og ansat i rådgivningsvirksomheden WSP. Journalist: Lene Grønborg Poulsen
