I På vej mod tiden ser Harry Søiberg tilbage på sin barndom i 1890‘ernes Danmark. Denne tid havde imidlertid ikke kun betydning for forfatterens egen udvikling. Hele det danske samfund, som det ser ud i dag, er blevet formet af den klassekamp, der opstod i slutningen af 1800-tallet, da arbejderklassen vandt frem. Tidsånden kommer i live gennem Søibergs skildring af de mennesker, der gennemlevede denne brydningstid. Den ældre generation forholdt sig skeptisk over for ændringerne, hvorimod de unge allerede var på vej mod tiden. Handlingen udspiller sig omkring familien Trabjerg, hvis opbrud fra land til by blev beskrevet i første og andet bind af Søibergs En kvindes kamp. Bogen kan dog sagtens læses uafhængigt af de sine forløbere.
"På vej mod tiden" er en uafhængig fortsættelse af de to bind i romanserien "En kvindes kamp".
Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
