Gennem tågen af sorg begynder minderne at dukke op og spørgsmålet er om livet nu alligevel var en dans på roser.
For kan man holde af et menneske og sørge over deres død, når vejen gennem livet sammen i mindre grad bærer præg af kærlighed og lykke, men et ægteskab som var fyldt af tomhed og mangel på nærvær med en mand, der fandt sine glæder udenfor ægteskabssengen.
Formet af det liv, skal Ida nu finde frem til hvem hun er, når nu hun ikke længere er bådebyggerens kone. For hvem er man så?
